Jeg svælger i verdens skønhed; i de momenter der konstant passerer, i de kompositioner der dannes omkring mig. Hvorend jeg kigger, ser jeg det som man med flotte fraser kalder grafiske kompositioner og godt skårne billeder. Jeg fanger mig selv i at ønske mig et fotografisk blik - som selvfølgelig kan uploade til printeren - så jeg kan beholde alle de øjeblikke, som efterlader mig med eufori og en sær form for glæde i tragedien: Jeg så det smukke, men jeg kan ikke lægge det på hjemmesiden eller printe det ud til glæde for andre.
Jeg kører forbi posthuset og indfanger deres farver og grafik; tænker, at det er flot at de har opretholdt den stramme grafiske linje og evner at forny den og gøre den tidssvarende. Min eufori går til den røde nuance, de forlængede bogstaver og den folkelige bue i blå, grøn og gul.
Jeg glædes over væggenes hvide lysreflekser på den lille nye café ved Valby Station og det kradser i fingrene for at give væggene klare billedflader, der kan bryde med den monotone hvidhed og lyse op i de mørke vinterdage. Pink og gule fotografier, palmer og store bogstaver i en svungen font.
Byen farer forbi mig med totalindtryk om hvordan det kunne se ud, hvad jeg ville gøre hvis jeg havde muligheden. I mine fremtidsplaner ligger arbejdet med form, farve, udtryk og billede, snarere end styring, orden, teknik og komplekse byggeøkonomiske overvejelser. Endnu har min stilling ikke fået et navn, ikke fundet sin endelige form, men jeg er på udkig og undersøger konstant om tingene lader sig mixe: Rumlighed og fotografi, grafik og arkitektur, arbejdet med steder til mennesker og samtidig arbejde med det abstrakte. Kan det altsammen passe i det samme tøj? Jeg undersøger konstant enkelthederne i denne komposition, for at forstå dem bedre og for at få den bedste blanding i sidste ende.
Jeg ønsker mig oftest muligt at være i nærheden af den glæde det bringer mig at påvirke omgivelserne med min verden af billeder og farveflader. Jeg ved, at det er derfor jeg med mit blik kan gemme al den skønhed på min interne harddisk - det er meningen at den skal ud igen!
Jeg kører forbi posthuset og indfanger deres farver og grafik; tænker, at det er flot at de har opretholdt den stramme grafiske linje og evner at forny den og gøre den tidssvarende. Min eufori går til den røde nuance, de forlængede bogstaver og den folkelige bue i blå, grøn og gul.
Jeg glædes over væggenes hvide lysreflekser på den lille nye café ved Valby Station og det kradser i fingrene for at give væggene klare billedflader, der kan bryde med den monotone hvidhed og lyse op i de mørke vinterdage. Pink og gule fotografier, palmer og store bogstaver i en svungen font.
Byen farer forbi mig med totalindtryk om hvordan det kunne se ud, hvad jeg ville gøre hvis jeg havde muligheden. I mine fremtidsplaner ligger arbejdet med form, farve, udtryk og billede, snarere end styring, orden, teknik og komplekse byggeøkonomiske overvejelser. Endnu har min stilling ikke fået et navn, ikke fundet sin endelige form, men jeg er på udkig og undersøger konstant om tingene lader sig mixe: Rumlighed og fotografi, grafik og arkitektur, arbejdet med steder til mennesker og samtidig arbejde med det abstrakte. Kan det altsammen passe i det samme tøj? Jeg undersøger konstant enkelthederne i denne komposition, for at forstå dem bedre og for at få den bedste blanding i sidste ende.
Jeg ønsker mig oftest muligt at være i nærheden af den glæde det bringer mig at påvirke omgivelserne med min verden af billeder og farveflader. Jeg ved, at det er derfor jeg med mit blik kan gemme al den skønhed på min interne harddisk - det er meningen at den skal ud igen!
